TalentCamp København 2014

Fra 30. jan. 2014 til 3. feb. 2014

Fredag skal vi alle på udflugt. Alle på Sciencelinjen skal på Danmark Tekniske Universitet (DTU), hvor vi skal prøve at være universitetsstuderende for en dag. Vi skal til en rigtig forlæsning med professor Ole Christensen, der til daglig underviser og forsker på DTU, og bagefter skal vi til regnetime og løse opgaver i det stof Ole har forelæst i. Akkurat som rigtige studerende. Programmet for dagen på DTU ser således ud:

Kl. 09.00    Ryste-sammen-aktiviteter
Kl. 09.30    Forberedelse. Diskussion af den læst tekst (modtaget pr. mail).
Kl. 10.45    Pause.
Kl. 11.00    Forelæsning ved professor Ole Christensen
Kl. 12.00    Pause. Frokost.
Kl. 12.15    Forlæsning ved professor Ole Christensen
Kl. 13.00    Regnestime. Vejleding af universitetsstuderende
Kl. 14.00    Pause.
Kl. 14.15    Regnestime. Vejleding af universitetsstuderende
Kl. 15.00    Afgang mod København

Hele fredagen vil du få mulighed for at opleve, hvordan det er at læse matematik på universitetet. Du vil møde studerende og få et indblik i hvordan deres hverdag er. Niveauet vil være ligeså højt, som det normalt er på universitetet. Vi har bedt Ole Christensen holde et højt niveau og tempo, så du kan få en oplevelse af, hvor meget spændende matematik der er at lære. Det er ikke meningen, at du skal forstå alt der komme til at foregå på DTU, men du får derimod muligheden for at møde og opleve nogle af Danmarks engagerede og skarpe hoveder. Du vil møde prolemstillinger du måske ikke engang kan forestille dig. Og måske vil du endda få lært at løse nogle af dem. Hvordan lægger man fx uendeligt mange tal sammen? Kan det altid lade sig gøre? eller er det kun nogle gange muligt?

Det er også en enestående mulighed for at få lov at spørge løs, hvis du går og grubler over et eller andet matematik. Måske har du hørt, at der findes komplekse tal - men hvad er det egetlig for noget? Eller måske kan du godt li' at programmere og bruger en masse algoritmer, men hvordan kan det egentlig være, at de virker?

Det kan også være, at du slet ikke har tænkt over sådan nogle ting før. Det er helt i orden - så kan du nemlig glæde dig til en dag med en masse øjenåbnere. Vi tør godt vædde med at alle bliver udfordrede, og alle bliver overraskede over hvor meget matematik der findes. Og vi får kun se en lille bitte del i løbet af fredagen. Så du kan være helt rolig: der findes stadig massere at lære.

Vi håber du glæder dig til besøget på DTU. Det gør vi i hvert fald.

 

Underviserne på Sciencelinjen