Studentermedhjælper i skoleåret 2019/20

TalentCampDK søger en studentermedhjælper til at varetage administrative opgaver i vores sekretariat samt deltage i vores TalentCamps som praktisk ansvarlig.

Stillingen kan tiltrædes 12. august 2019 og udløber 1. juni 2020. Stillingen er velegnet som studiejob ved siden af et akademisk studie eller i et sabbatår og består af cirka 18 timers administrativt arbejde om ugen samt deltagelse i en TalentCamp om måneden. Administrativt arbejde afregnes pr. time, mens lønnen som praktisk ansvarlig afregnes pr. camp.

TalentCampDK er en forening, der tilbyder undervisningsforløb i dansk, engelsk og matematik for de dygtigste elever i grundskolens ældste klasser (7., 8. og 9. klasse). Undervisningen er akademisk inspireret og foregår i forlængede weekender, TalentCamps, hvor eleverne følger ét af de tre nævnte fag.

Som studentermedhjælper hos TalentCampDK skal du være med til at stå for organiseringen af vores TalentCamps. En TalentCamp er en forlænget weekend, og du skal varetage administrative opgaver op til camps, mens du har ansvaret for praktikken under afviklingen af camps. De administrative opgaver indebærer distribution af invitationer, koordinering af tilmeldinger, løbende kontakt med skoler og forældre samt bogføring i forbindelse med betalinger. Som praktisk ansvarlig på TalentCamps får du ansvaret for, at den praktiske ramme omkring deltagere og undervisere fungerer. Dette indebærer koordinering og servering af mad, almindelig rengøring, forældrekontakt, samvær med deltagerne, med mere.

Vi søger en studentermedhjælper, der kan varetage mange forskelligartede opgaver, og som trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar herfor. Du er den ideelle kandidat, hvis du...

− læser en akademisk uddannelse eller er i gang med dit sabbatår efter gymnasiet.

− du har lyst til at arbejde med unge mennesker, og hvordan man skaber gode læringsmiljøer for dem.

− er fleksibel og har lyst til et givende men krævende studiejob, hvor det forventes, at du ”går den ekstra mil”, når det er nødvendigt.

− vil gøre dit bedste for at TalentCampDKs undervisningstilbud konstant udvikler sig.

− vil arbejde hårdt og målrettet for, at TalentCampDKs tilbud skal være landets bedste for talenter i grundskolens ældste klasser.

Du kan læse mere om TalentCampDK på vores hjemmeside: www.talentcamp.dk.

Din ansøgning skal sendes til undertegnede på mail: af@talentcamp.dk. Ansøgningen skal være vedlagt dine karakterer, dit CV og en motiveret ansøgning (maks. en A4-side). Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til undertegnede på 22 16 55 90.

Ansøgningsfristen er den 19. april 2019.

Anders Friis

Sekretariatsleder
TalentCamDK