Jonathan Tilling

Sidst opdateret: 20. oktober 2022

Jeg er 22 år gammel og læser en bachelor i matematik på Københavns Universitet. Matematikken har fyldt meget for mig i hele min skolegang, og det kom meget hurtigt også til at handle om, hvordan matematik bedst formidles og kommunikeres.

Da jeg gik i 2.g, blev jeg en del af TalentCamps aspirantgruppe, og jeg har været underviser, siden jeg startede på Københavns Universitet.

Udover matematikken bruger jeg meget tid på at spille håndbold og lave alt muligt andet sport. Man kan altid finde en bold i pauserne på TalentCamps.