Velkommen til Dansklinjen

Dansk kan være alle mulige ting – kommunikation, grammatik, medier, historie, film, litteratur, kunst, osv. – så hvor skal man begynde?

På TalentCampDK’s dansklinje er litteraturen i fokus. Det er den, fordi den er en indgang til mange af de andre emner, man kan beskæftige sig med i dansk, og fordi den er noget i sig selv. Vi har delt linjen op i tre grene: kreativ skrivning, tekstanalyse og ”kend din klasikker”, og du kommer til at møde ét kursus fra hver gren både i 7. klasse, 8. klasse og 9. klasse.

Litteraturen er et skatkammer af fremmede verdener, der venter på at blive opdaget – men det kræver tid, rum og koncentration, før skatkammeret åbner sig for én. Nogle gange kræver det også en guide, en lærer, der med indlevelse og viden kan lære eleverne at træde i et levende og engageret forhold til det overleverede.

På dansklinjen vil vi gerne skabe rum for æstetisk oplevelse og fordybelse; rum til at udforske egne interesser og projekter; og rum til at indgå i et dialogisk fællesskab, der er båret af en anden form for åbenhed, end den mekaniske skoletid. Kort sagt: Vi vil gerne lære eleverne at lære.

Undervisning

7. klasse

"Handling, karakter og fortæller" handler om at få godt styr på nogle helt grundlæggende litterære analyseværktøjer til at betragte og tale om litteraturen.

Læs mere

8. klasse

I 8. klasse møder du på camp 1 kurset "Økopoesi". På dette kursus dykker vi ned i det, man inden for litteraturen kalder økokritik.

læs mere

9. klasse

I 9. klasse bliver du introduceret for et kursus i billedsprog, hvor vi dykker ned i, hvordan sproglige billeder kan påvirke vores forståelse af verden.

Læs Mere

Underviserteamet

Emil Birk Hartmann

Teamleder 

Emil læser en kandidat i engelsk og musikvidenskab på Københavns Universitet. Han elsker litteratur fra 1800-tallet og vil gerne dele sin glæde med andre. Han er uddannet skuespiller og har altid en sang i ærmet. 

Lena Juhl

Underviser

Lena læser en bachelor i nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Hun holder af at løbe lange ture og spille musik. På camps elsker hun fællesskabet, der opstår omkring det faglige. 

Johanne Kovdal

Underviser

Johanne læser en kandidat i litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Hun elsker at lave nærlæsninger af tekster, så hun kommer helt ind i tekstens maskinrum. Når hun ikke læser, bruger hun meget tid sammen med sine venner og sine to heste. 

Stine Højris

Underviser

Stine læser en bachelor i nordisk sprog og litteratur, med tilvalg i religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Hun er meget glad for friheden, hun har i sin undervisning på camps og det høje engagement, hun møder hos eleverne. 

Anna Rump Hansen

Underviser

Anna læser en bachelor i nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Hun elsker at formidle det, hun har lært på studiet. Om aftenen på camps er hun altid klar på et spil eller en hyggelig snak. 

Lærke Bach Wäänänen

Underviser 

Oskar Garbers

Underviser

Oskar læser en kandidat i dansk og religionsvidenskab på Københavns Universitet. Han kan godt lide, når man først deler sine umiddelbare ideer i undervisningen, hvorefter man kan kvalificere dem sammen hen ad vejen.  

Anna Ito

Underviser

Anna læser en kandidat i Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. I undervisningen er Anna vild med, når klassen kan stille spørgsmål i fællesskab for at blive klogere på det faglige og hinanden.