TalentCampDKs Persondatapolitik
For elever og forældre
Opdateret den 2. september 2025
Hos TalentCampDK er det vigtigt for os, at du er tryg ved, hvordan vi opbevarer og anvender dine persondata. Derfor har vi en klar politik om, hvordan vi behandler de oplysninger, du giver os, på en ansvarsfuld måde, med respekt for dit privatliv og selvfølgelig efter gældende regler.
Hvem er TalentCampDKs dataansvarlige?
Herunder findes kontaktoplysninger på TalentCampDKs dataansvarlige.
Dataansvarlig
Nicolai Carstensen
Sekretariatsleder
TalentCampDK
E-mail: nc@talentcamp.dk
TalentCampDKs CVR nummer er: 35730095
Hvilke persondata indsamler TalentCampDK?
TalentCampDK indsamler følgende data i forbindelse med, at du tilmelder dit barn til i én eller flere af vores aktiviteter:
- Elevens navn
- Elevens fødselsdato
- Elevens klassetrin
- Elevens skole
- Elevens telefonnummer
- Elevens e-mailadresse
- Elvens forældres telefonnumre
- Elevens forældres e-mailadresser
Samtlige af disse persondata hører til kategorien ”almindelige persondata”, og vi indsamler kun data, der er relevante og nødvendige for TalentCampDKs virke (se afsnittet ”formål med dataindsamlingen” nedenfor).
For at sikre så god afholdelse af vores aktiviteter som muligt samt for at give vores deltagere den bedste oplevelse evaluerer vi internt skriftligt vores aktiviteter og aktiviteternes deltagere efter behov.
Hvornår og hvordan indsamler TalentCampDK persondata?
TalentCampDK indsamler persondata på deltagende elever og deres forældre, når eleven bliver tilmeldt en af vores aktiviteter. Indsamlingen foregår ved, at eleven afleverer en underskrevet (af forælder eller værge) tilmeldingsblanket på sin skole til skolens talentkoordinator, hvorefter denne registrerer oplysningerne nævnt ovenfor i TalentCampDKs database.
Hvad bruger TalentCampDK den indsamlede persondata til?
TalentCampDK indsamler ovennævnte data med følgende formål for øje:
- Tilmelding af elever til TalentCamps og efterfølgende oprettelse af deltagerliste
- Med henblik på at sikre, at alle elever bliver tilmeldt den relevante aktivitet. Eksempelvis, at eleven deltager i TalentCamps henvendt til elevens klassetrin.
- Kontakt til elev og forældre i forud for en aktivitet, så vi kan formidle lokation, tidsfrister, mm.
- Kontakt til forældre og elev i nødstilfælde. Eksempelvis hvis en deltagerbliver syg i løbet af afviklingen af en aktivitet.
- Kontakt til elevens skole med henblik på at evaluere elevens deltagelse i en aktivitet.
Hvordan og hvor længe opbevarer TalentCampDK dine persondata?
TalentCampDK opbevarer de indsamlede persondata i en online database.
TalentCampDK sletter data senest et år efter, at den registrerede elev går ud af 9. klasse. Hvis eleverne fortsætter i vores gymnasieforløb, slettes oplysningerne senest 1 år efter de går ud af 3.g.
Hvem har adgang til de registrerede persondata?
Følgende personer har adgang til alle de indsamlede oplysninger om en registreret elev:
- TalentCampDKs sekretariatsleder og sekretariat
- TalentCampDKs teamledere og undervisere
- Talentkoordinatoren fra den registrerede elevs skole
Hvordan får den registrerede (eller dennes værge) adgang til sine oplysninger?
Der kan opnås adgang til oplysningerne ved at kontakte TalentCampDKs dataansvarlige pr. e-mail.
Hvem modtager dine oplysninger?
TalentCampDK videregiver oplysninger til elevens egen skole, i det omfang det er relevant for at sikre en god afholdelse af vores aktiviteter.
TalentCampDK overlader dine personoplysninger (se afsnittet ”Hvilke persondata indsamler TalentCampDK?”) til vores databehandlere, herunder e-mail-softwareudbydere og IT-hostingudbydere.
Det juridiske grundlag og dine rettigheder
TalentCampDK opbevarer persondata på baggrund af samtykke afgivet i forbindelse med tilmelding til en af vores aktiviteter. Samtykke afgives ved hver ny tilmelding til en aktivitet.
Vi gør opmærksom på at du til enhver tid har følgende rettigheder:
- Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og få dine oplysninger slettet i vores database.
- Du har til enhver tid ret til at bede om, at få oplysninger om dig eller dit barn ændret, så de er korrekte.
- Du har ret til at få udleveret alle data, som vi opbevarer om dig eller dit barn.
- Du har til enhver tid ret til at klage til Datatilsynet.
- Du har ret til at gøre indsigelse mod, at vi anvender/behandler data.