Underviserseminar 2023

Sidst opdateret: 18. september 2023

I weekenden har vores undervisere fra alle tre linjer været samlet til en dag med faglighed og didaktik i fokus.

Underviserseminaret afholdes som startskuddet på skoleåret, hvor nye som gamle undervisere har arbejdet på tværs af linjefag, givet sparring til hinanden og diskuteret de mange forskellige aspekter af det at være underviser hos TalentCampDK.

Mange tak til Greve Privatskole for endnu engang at huse vores undervisere. Underviserne har nemlig sovet og deltaget i workshops på skolen henover weekenden - præcis som vi gør med talenteleverne i løbet af skoleåret

Vi glæder os helt vildt til at tage vores fornyede inspiration med ud på camps 🎉