Mads Pasztor

Sidst opdateret: 16. oktober 2023

Jeg hedder Mads, er 20 år gammel og studerer matematik på Københavns Universitet. Fra 7. klasse har jeg deltaget på TalentCamp og har igennem dette ikke kun lært en masse, men også fået kendskab til nogle fantastiske mennesker.

Jeg har altid synes, at det var super sjovt at undervise - noget jeg har gjort både som mentor samt lærervikar og nu som underviser på TC. Det er fedt at kunne bidrage til et miljø, hvor man kan dyrke matematikken frit og i et fællesskab. Jeg kan selv huske, hvor fedt det er at få de 'aha!' momenter man tit får, når man lærer matematik. Derfor er det også fantastisk, når man kan hjælpe andre med at få den følelse.

På camps kan man også altid tage fat i mig for at spille brætspil - især skak har jeg spillet meget som yngre, så er altid klar på at blive udfordret.