Lena Juhl

Sidst opdateret: 21. november 2023

Jeg hedder Lena, er 22 år og studerer til daglig på bacheloren i Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet.

Jeg blev for alvor grebet af litteraturen, da jeg lærte at se den som et stykke kunst, der ikke bare er, men gør. Når tekster bliver til en begivenhed i sig selv, konfronteres jeg som læser med, hvem jeg er, og hvorfor jeg er, som jeg er. For mange er litteraturen måske bare en bunke ord, der i modernistisk litteratur til tider mest af alt virker som noget, der er kastet ind på siden med en skovl, netop fordi sproget sjældent helt rækker. Men ser man litteraturen som mere end bare ord, som et sted hvor betydningen rækker ud over sproget, kan den lige pludselig røre ved alt det i og omkring os, der ikke findes et sprog for.

Det er denne glæde og dette syn på litteraturen, jeg ønsker at give videre. Jeg glæder mig til at snakke med jer om alt dette, når vi mødes derude på camps! :)